Skrevet af Helle

Hjarnø Rundt 4. juli 2015

P7040166Finn og Mikkel var allerede på havnen da Niels og jeg dukkede op. Men der stod én mere? Det var Henrik, som også ville med. Og det var jo dejligt, for så blev vi 6 i alt. Kurt mødte op med rundstykker. Skønt.


Fantastisk vejr. Kajakker og grej blev pakket og lidt snak om forskellige kajaktyper inden afgang kl. 8.10.


Ved dæmningen på Alrø klargjorde vi kajakker og spiste rundstykker. Det var havblik og vi satte mod Borre knob. Derovre havde Horsens sejlklub optimist sejlerferie, så her var liv. Vi skulle ro minimum 12,5 km for at Niels kunne blive ro frigivet. Kurt var sej, han havde lige rundet de 75 km på klubaftenen. Godt med aktive nye roere. Finn og Mikkel følger godt med. Henrik har også rundet det magiske tal ☺.


P7040172Ved Snaptun var der muslingefestival så musikken spillede. Vi krydsede over til Hjarnøs lagune. Her var mange sejlere som lå for svaj og familier på badetur. Vi så at alle hybenroserne er fældet, chokolade blev spist og vand drukket. Det var sommer i lørdags.

Vi roede øst om og betragtede alle svalehullerne, en sæl og en enkelt fisker. På nordsiden lå en enorm sten på stranden, men ved nærmere eftersyn var det en KO. En død ko i vandkanten. Et lidt trist syn. Blev enige om at ro ned til ørred dambrugene mellem Alrø og Hjarnø. Følge dem og tilbage til Alrø. Her spiste vi vores madpakker, marcipanhorn og drak den sidste kaffe. Pakkede trailer og kørte tilbage til Hou.


Kl. 14 var der vasket, skrevet 14,5 km på kortet og lukket efter en dejlig dag i 27 g og pling pling vand. En rigtig Herre tur. Møg hyggeligt.

Log på rokort.dk

Næste i kalenderen

Vis hele kalenderen

Vejr i Odder

STOP OLIEN

Bliv havmiljøvogter og stop olien