Dagsvisning
Lørdag, Oktober 17, 2020

Tørring - Klostermølle (Hele dagen)

Tørring - Klostermølle 17. oktober 2020

Dette er vores traditionelle sidste længere klubtur, og den plejer at være udsolgt da det er en populær tur og samtidigt er der begrænsning i antal deltagere.

Tidpunkt: Vi mødes i Hou kl 6.15 og pakker trailer - der er fælles morgenmad i Tørring før afgang.

Max 12 deltagere.

Morgenmadsbuffeten står klar når vi ankommer til Tørring så vi skal bare sætte os til bords on nyde maden. Det er ren luksus.

Det er en ret lang tur på 42 km, det er medstrøms og det hjælper en hel del. Man skal dog være klar på mange timer i kajakken, og der er ikke lige mulighed for at stige af halvvejs. Vi holder 3 pauser undervejs, så man kan strække ben, spise/drikke lidt samt underholde med kajakhistorier fra de varme lande.

ETA i Hou sådan hen ad 19-20 tiden.

Tørring-Klostermølle er nok det flotteste stykke af Gudenåen (kan jo altid diskuteres), og det stykke med klart det største fald – ca 2/3 af Gudenåens samlede fald er på dette stykke – så er ind imellem er der god fart på strømmen.

For dem der ikke har prøvet turen starter den med en strækning med ret skarpe sving, så her får man brug for div. styretag, og det giver altid anledning til spas, når det går i ged ind imellem og man ender i åbrinken. Der er stykker hvor man er i åbent land ved marker/eng og ofte meget nysgerrige køer, og andre steder hvor man er inde i skoven – der sejles under en del broer, som kan være ret lave afhængigt af vandstanden.

Man kommer også igennem nogle søer før Vestbirk Kraftværk men det er mest en å man sejler i – en overbæring ved kraftværket med en pause før sidste etape til Klostermølle, og naturligvis nogle pauser hvor mad, kaffe og kage indtages.

Praktiske informationer

Da der er en vis risiko for at ramme sten osv på denne tur er det kun klubbens kajakker uden ror der må tages med.

Der er som sagt max 12 deltagere – og det er først til mølle, der laves en venteliste hvis der bliver udsolgt.

Tilmelding foregår via rokort.

Man er først tilmeldt endeligt når depositum på 100 kr. er betalt.

Vi får kørt bilerne fra Tørring til Klostermølle – så sparer vi en masse tid, men derfor skal vi alle mødes i Hou og køre sammen for at begrænse antal biler der skal flyttes. Da det er ret dyrt at få kørt bilerne. Bemærk det betyder at der kan være op til 4 mand i hver bil.

Klubben giver tilskud til transport af bilerne og rotilladelse, resten deles vi om – regn med ca 300 kr/person inkl morgenmad.

HUSK – tørt tøj til hjemtransport – pak det gerne separat – så smider vi det i bilerne og behøver ikke slæbe det med, passende rotøj til turen, og ikke mindst mad og drikkevarer til en hel dag – på nær morgenmad.

Turleder  -  Peter Sørensen 21325573 – petereik@yahoo.dk hvis der er spørgsmål så ring eller skriv.

-----

Lidt inspiration fra en tidligere tur – dette er dog en efterårstur som det nok fremgår.

 

Der sættes i ved Tørring teltpladsDer sættes i ved Tørring teltplads

tk2

 

Skippermøde v. Vestbirk med de obligatoriske skipperpiberSkippermøde v. Vestbirk med de obligatoriske skipperpiber

 

tk4

Søg i kalender

Leveret af JCal Pro - Joomla kalender

Næste i kalenderen

Vis hele kalenderen

STOP OLIEN

Bliv havmiljøvogter og stop olien