Fællestur - Tørring-Klostermølle

Dato: Lør. 23 Okt, 2021 6:45

Tørring – Klostermølle 23. oktober 2021

Dette er vores traditionelle sidste længere klubtur, og der er begrænsning i antal deltagere.

Tidpunkt: Vi mødes i Hou kl 6:45 og pakker trailer - der er fælles morgenmad i Tørring før afgang.
Max 12 deltagere

Morgenmaden er en lækker buffet på campingpladsen – rent luksus og vi sparer en del tid.

Det er en ret lang tur på 41 km, det er dog medstrøms så det hjælper en del, men man skal være klar på mange timer i kajakken da der ikke lige er mulighed for at stige af halvvejs, og i skal forvente at være retur i Hou sådan først på aftenen.
Tørring-Klostermølle er nok det flotteste stykke af Gudenåen (kan jo altid diskuteres), og det stykke med klart det største fald – ca 2/3 af Gudenåens samlede fald er på dette stykke – så er ind imellem er der god fart på strømmen. Det er også den eneste strækning på Gudenåen med begrænsninger i sejlads og krav om rotilladelser for at begrænse antal fartøjer og dermed beskytte naturen.

For dem der ikke har prøvet turen starter den med en strækning med ret skarpe sving, så her får man brug for div. styretag, og det giver altid anledning til spas, når det går i ged ind imellem og man ender i åbrinken. Der er stykker hvor man er i åbent land ved marker/eng og ofte meget nysgerrige køer, og andre steder hvor man er inde i skoven – der sejles under en del broer, som kan være ret lave afhængigt af vandstanden.
Man kommer også igennem nogle søer før Vestbirk Kraftværk men det er mest en å man sejler i – en overbæring ved kraftværket med en pause før sidste etape til Klostermølle, og naturligvis nogle pauser hvor mad, kaffe og kage indtages.

 

Praktiske informationer

Vi får kørt bilerne fra Tørring til Klostermølle – så sparer vi en masse tid, men det forudsætter fælleskørsel..
Vælger man at køre selv så noter det lige og man står så selv for at komme til Tørring og fra Klostermølle.
Klubben dækker en del af udgifterne, resten deles vi om – regn med bruger betaling på ca. 250-300 kr./person inkl. morgenmad.
HUSK:
Tørt tøj til hjemtransport (gerne pakket separat så det kan komme med bilerne.
Passende rotøj til turen, det kan blive fugtigt/køligt og mange timer, så tjek vejrudsigten.
Mad og drikkevarer til en hel dag.

Tilmelding er via rokort.dk og turen kommer på Rokort ca 3 uger før.

PS der skal betales et depositum på 100 kr. ved tilmelding, da vi skal forudbestille morgenmad og transport af biler.

Turleder - Peter Sørensen 21325573 – petereik@yahoo.dk hvis der er spørgsmål så ring eller skriv.

Lidt inspiration fra en tidligere tur:

29102016 006 web

29102016 014 web

29102016 067 web

29102016 159 web

Søg i kalender

Næste i kalenderen

STOP OLIEN

Bliv havmiljøvogter og stop olien