Kære alle i Hou Kajak Klub.

Så blev standeren strøget lørdag d. 4. november 2018.

9 friske roere roede, i den lune efterårsvind, 8-9 og 10 km. En dejlig men hård tur langs kysten.
Kl. 15 blev standeren strøget og efterfølgende drak vi kaffe – som altid med kage - i klubhuset. Dagen sluttede af med, at 25 glade medlemmer spiste og drak lækker italiensk mad og ikke mindst tiramisu til dessert. Allan og Peter stod for hovedretterne, som bestod af ministronesuppe og hjemmelavede pizzaer. Alt foregik i stearinlysenes skær da der var gået en sikring til lyset i huset. Meget hyggeligt.
Tak for en dejlig fest med glade nye roere, dygtige instruktører og alle os andre.
Rosehatten gik i år til instruktør Finn (hvis Peter kan finde den) og kvajehatten til Kai (gad vide hvorfor han fik den?).

Næste arrangementer er måske Luciaoptog i Aarhus. Mere om det på rokort.dk. Kajakpolo i Vandhalla d. 2. februar, generalforsamling d. 25. februar; også svømmehalstider igennem vinteren vil blive sendt ud på rokort.dk, hjemmesiden og Facebook.

Ha en god vinter.

Kh Helle.


Herunder et par billeder fra standerstrygningen:

IMG 5208

IMG 5213

IMG 5214

IMG 5215

IMG 5217

IMG 5221

Log på rokort.dk

Næste i kalenderen

Vis hele kalenderen

STOP OLIEN

Bliv havmiljøvogter og stop olien