06092014-008

Skrevet af Helle Randrup

Lørdag d. 6/9

Sikken et fantastisk sensommervejr! Kl. 6.30 mødte Allan, Peter, Peter, Svend, Asger, Susanne og jeg (Helle) på havnen for at pakke trailer til årets lange kajaktur. Orla kom lige ned for at sige farvel. Kl. 7 kørte vi afsted i to biler.

Første stop var ved Storebæltsbroen. Her diskede Susanne op med helt friskbagte boller og smørkage. Jo, turen tegnede godt.

Over de to broer hvor ikke begge biler lige vidste hvordan BroBizz virker i Sverige - godt de har "gule mænd" til at hjælpe vildfarende danskere med en kæmpe trailer!

Ved Höög skulle vi mødes til frokost men hele Sydsverige var på udflugt i gamle amerikanerbiler, 100-vis af forskellige slags, farver og størrelser. Et var fælles, de var i fantastisk flot stand alle sammen. Her var det godt med mobiltelefon, for vi blev væk fra hinanden og det var synd for de andre for vi havde frokosten! 

Vi fandt en skøn lille plads til at indtage kyllingelår og andre lækkerier. Svend og Helle havde dog misforstået konceptet og måtte tygge sig gennem deres madpakker.

Så var det ellers om at kører deropad. Gennem kilometervis af skov og smukt svensk landskab. Forbi Mariannelund, Vimmerby og Astrid Lindgrens verden ( som havde lukket). Kl. 17.40 og 721 km var vi endelig fremme på Äskestockvegen 28, Gunnebo. Vi kom forbi et hus. Godishuset med 700 slags slik og var sikre på at her ville vi møde Allan, Peter og Svend! Men de var ankommet lidt før os og havde fordelt vores værelser i det store sommerhus med egen badebro og sjöbo. Et egern kom lige og sagde goddag og så trængte vi til det sidste kaffe og en øl. Der blev pakket ud og Allan stod for vores første måltid. Sorte gryde med ovnkartofter. Svend tryllede en skøn rødkålsråkost frem.

Kl. 21 var der total stille i denne larmende svenske stilhed.

 

07092014-021Søndag d. 7/9

Kl. 6 var der liv. Morgendis og smuk solopgang. Vores Hoffotograf, Allan forevigede sceneriet og så også en kæmpefisk springe. Her var ubeskrivelig smukt. 

Helle bagte boller og Svend kæmpede med kaffemaskinen. Desværre var Susanne syg. Kraftig migræne. Øv øv. Lidt i 7 spiste vi morgenmad og pakke mad ned i køletasker.

Det var smukt vejr og kl. 8.30 drog vi mig øst. Vi ville mod Østersøen. Pling stille og høj blå himmel. Allan fotograferede hele tiden ,:" for tænk hvis det er den eneste dag med fint vejr". Og han skulle få så ret.
Her var masser af skær, små øer, smukke røde træ huse, bådhuse og hen hel fantastisk ro. Ved 10 tiden var det tid til at gå i land på " en øde ø " for at drikke kaffe og spise - bare lidt kage. Her var så smukt med lav, mos og lyng. Så kom vi ud til Østersøen, og roede så ind igen mod frokost øen. Her var der lidt udfordringer med at komme i land, men det gjorde det bare lidt sjovere. Her så vi en sortvinget Glente.

Efter 23 km var vi hjemme og glade for at se at Susanne som var oppe igen. Da det var 23 g, var det passende at sidde ved bådhuset og drikke en velfortjent øl. Vi hyggede os og nød hinandens selskab. Svend ville grille men vi havde ikke noget grillkul så han prøvede med brænde. Det gik ikke alt for godt, så Susanne hjalp til og vupti havde de to lavet dejlig mad i køkkenet som vi bar ned på bådbroen og spiste i aften solen. Hvor heldige havde vi lov til at være? Kl. 20 gik Peter til køjs pga en ordentlig omgang snot og vi andre fulgte efter kl. 21! Halløj, havd sker der? Vi går i seng med hønsene!

 

Mandag d. 8/9

Hvilke smuk, smuk morgen med dis og helt stille vejr. Vi manglede bare Carl Nielsens musik hertil. 

Kl.6 liv. Kl. 6.30 nybagte boller, frisk frugt og skyr samt spandevis af kaffe og kl. 8.15 i kajakkerne. I dag var det Peter som måtte blive hjemme pga. forkølelse. Vejret havde ændret sig markant og efter få minutter i kajakkerne, øsregnede det.

Vi roede op til Helgerum og lidt op af åen. Kom forbi et - tror vi - gammelt rekreationshjem. Meget smukt og med historie synes vi. På tilbage vejen fik vi følgeskab af en sæl. Op af endnu en fjord til Ådalen. Her så vi en Fiskeørn! Hold da op. Videre til Henriksnös hvor vi drak kaffe. Hurtigt, for der er bedst i kajakken når det regner. Der er jo lunt og godt i cockpittet. Vi besluttede at ro hjem for at spise madpakken for vi var våde og lidt kolde. Det blev dog alligevel til 21 smukke km.

Hjemme var Peter oprejst og havde gået en lille tur i området. Eftermiddagen gik med læsning, computer og en enkelt morfar. Allan prøvede at reparere sin kajak, huset havde et velassorteret udvalg af værktøj og grej til reparation af alt. Susanne, Asger og Helle tog en tur til Gunnebo for at handle lidt. Vi må sige, at der blev ikke power-shoppet. Hold da op. Ikke meget for meget, som Asger udtrykte sig! Ved butikken så Helle en fugl, som straks måtte kikkes efter i fuglebogen hjemme. Det var en Prutgås! Det lo vi lidt af.

Til aftensmad fik vi "hvad køleskabet gemte". En udsøgt fornøjelse og aftenen blev til en smuk aftentur i solnedgangen. Uha... Her er så flot, så flot.

Aftenkaffe, lidt hygge og så blev klokken igen 21 og vi gik til ro.

 

09092014-057Tirsdag d. 9/9.

Kl. 6 op. Helle bager boller. Svend laver kaffe. Susanne skærer frugt. Peter V Gils dækker bord. Asger finder alt det andet og Peter varmer rester af aftensmad til Allan og ham selv. De ville lægge en god bund til dagens strabadser. 

Kl. 8.15 sad vi alle i kajakkerne. Det blæste 3 m/s. og vældigt, vældigt smukt hvor du end kikkede hen. Efterårsfarverne var så småt ved at komme og enkelte steder stod blod røde træer blandet de grønne og lidt gule. Det blev kaffetid, imellem to byger. Her var små ens bådehuse og med en lille sandstrand. Desværre var her fyldt med hunde-hømhøm’er så vi skulle kikke os godt for. Da regnen tog til, hoppede vi atter i kajakkerne og fortsatte op mod Maren, en lille vig i bunden af en fjord. En lille kanal som Allan ville se om han kunne komme op af. Vi andre nød udsigten og stilheden. Det kunne ikke lade sig gøre for Allan - i dag i alle fald! På vej mod Blankaholm kom vi forbi endnu en ”skid ø”. En stor Skarv-sten som var helt hvid af deres efterladenskaber. Disse sten var der mange af i alle fjorde og skær. For enden af Slingsvilken, en lang bred kanal, skulle vi i land for at spise frokost, hvilket ikke var nemt; lidt af en udfordring at komme i land. Det er virkelig godt med de langskaftede støvler! Her drak dyrene og efterlod også det de havde indenbords. Men vi fandt ”et tørt” sted under træerne og dækkede atter op med dejlig frokost og kaffe. Øv for Allan, han mistede sit æg. På tilbagevejen så vi havørne. Et imponerende syn. Store, flotte og majestætiske fugle. Vi mente, at der boede to- tre stykker lige i nærheden. Vi så dem hver dag og fulgte deres færd fra trætop til trætop. Stort.

Hjemme igen efter 25 km og klokken var kun 14. Solen kom endelig frem så vores tøj kunne tørre og der blev hygget på bådebroen med kaffe, øl, snak, læsning og reparation af Peters finne. Nu må der snart snor i den finne. Til aftensmad lavede Susanne skøn flæskesteg på rodfrugter og pæresalat til. Sikke nogle flæskesvær’. Mums. Aftenen gik stille og roligt. Peter meddelte at han ville rejse næste morgen da hans far desværre var meget syg og han måtte rejse hjem.

 

Onsdag d. 10/9

Vi mødtes ikke før kl. 6.30 til morgenmad. Det mere end pis øs regnede i dag. Dog var vores svanepar og hejre på pletten og havørnene også. Allan fik nogle fine billeder. 

Det var vist en ”overligger-dag”. Efter morgenmad kørte Allan og Peter mod den nærmeste stationsby 130 km væk, for at sende Peter godt mod Danmark. Vi andre ville tage til Västervig, for at se på Västervig kajakværft. Sønnen af dette familieværft, Kåre Ankervik, hvis far, Ingvar Ankervik, er ejer af VKV (Vitudden’s Kayak Works), viste os rundt på værftet. Her så vi alt lige fra støbning af skroget til indpakningen af de færdige, helt fantastiske kajakker. Skærgårdskajakker, kaldte de dem. Kan ses på seabirddesigns.com

Efter en time i denne spændende verden, købte Asger en guld- og Helle en sølvpagaj. Uha, vi er godt roende nu :-). Herfra kørte vi til et stort MAXI marked hvor vi købte lidt ind. Susanne tog i Outlet for at finde regntøj. På hjemvejen skulle vi ind i Godis-huset med de 700 forskellige slags slik. Allan skulle ha lidt når han kom hjem. Hjemme fik vi en sildemad og talte om oplevelserne på værftet. Her opdagede Helle så, at hendes nye pagaj ikke var helt fin i kanten, og da Asger og jeg skulle køre, kom Allan tilbage og ville med ind for at bytte pagajen. Her fik han den samme venlige og imødekommende – dog mindre - rundvisning og snak. Pagajen blev byttet og alle var glade.

Efter kaffen tog de 4 tilbageværende mænd en eftermiddagstur på 11 km, nu i tørvejr og pigerne hyggede sig og læste. Helle lavede hamburgerryg, grøntsager og SOVS til aften. Ikke så ringe endda. Dertil en AMO drømmekage!

Aftenen blev lang, da vi spiste sent. Peter van Gils skulle lære at spille whist. Og det gik vist RIGTIG godt.

 

11092014-116Torsdag d. 11/9

I dag sov vi længe. Til kl. 7! Kl. 8.30 sad vi i kajakkerne - i tørvejr…. Så længe det varede - 5 min. :-)

Det regnede ikke lidt, men det regnede skomagerdrenge. Hold da op, men det er jo også smukt og fascinerende at se på. Og det var godt, sagde Svend, ”det er godt for jordbærerne og det slår bølgerne ned”. (Det blæste 0 m/sek.)
Vores havørne var på vingerne igen og Helle og Asger nød de nye pagajer. Der blev vinklet og lagt længde til. Efter ca. ½ time holde det med at regne og det holdt tørvejr resten af dagen; desværre så vi ikke solen.
Men vi så 2 rådyr, skots højlandskvæg med meget lange flotte horn, vi hørte får og så alt det andet i fantasien (bjørne og elge ikke mindst). Vi fandt den smukkeste vej fra inder skærgård til mellemskærgård til den yderste skærgård. Ved Ålø drak vi kaffe og så den flotte udsigt. På ydre skærgård spiste vi madpakken. Vores kortlæsere – læs: Allan og Asger – havde mange lange samtaler undervejs om hvilken vej vi skulle. Men der er altså også mange skær og holme som ligner hinanden. Armene gik til højre og venstre, op og ned….. det havde blæst en lille smule op, men det gjorde det ikke mindre smukt. Tilbage imellem mellem– og inderskær, gennem kanaler og søer. Havørnene kom igen. Kaffen blev taget på et særligt udvalgt sted, ikke langt fra hjemmet, som mændene havde valgt ud på deres alenetur. Et højt liggende skær med mos, lav, svampe, tyttebær og dufte. Vipstjerter alle steder som vippede af sted. Hjemme efter 26 ufattelig flotte km og en øl var så velfortjent.

Her blev vores kajakker vasket og lagt på trailer. Asger, Susanne, Peter og jeg rejste jo fredag. Svend og Allan tog først hjem lørdag. Peter van Gils lavede dejlig kødsovs med pølser og frisk pasta til aftensmad. Aftenen gik igen med hygge, snak, kortspil, resten af vinen og grin.

 

Fredag. 12/9

Efter morgenmaden tog vi 4 af sted mod Danmark. Det var meget tåget da vi tog af sted og tågen lettede ikke før næste 100 km ned gennem Sverige. Så havde solen også brændt den af og vi tænkte, at de to tilbage værende fyre ville få en fantastisk tur. Mere om det om lidt :-)

Vi kørte raskt af sted. Ingen trailer til at sænke farten for os. Efter små 300 km tankede vi og fik en kop kaffe og en croissant til. Videre i solen mod Malmø, over broen og gennem Sjælland. På den anden side af Storebæltsbroen ved Nyborg kørte vi ind til Kajakbiksen. Peter skulle ha udstyr til Birgitte; Susanne et nyt skørt og Helle en anorak og bukser. En fin lille butik med sød betjening. Kl. var godt 15; vi fandt et frokoststed på havnen hvor vi fik stillet sulten. Herefter kørte vi mod Odder og ved 17.30-tiden blev Peter sat af i Gylling, derefter Helle i Boulstrup og så kunne Susanne og Ager tage til Ørting. Tak for turen og denne gang.


Hermed beretningen fra Svend og Allan på deres sidste dag. De har kaldt den:
”Langt op i Maren”.

Vi besluttede at tage på eventyr. Roede gennem skærgården over til en lille å vi før havde opgivet at forcere. Det var tæt tåge, da vi startede ud og måtte ro efter kompasset. Inden vi begyndte at kæmpe os op ad Solstudsstrømmen, mandede vi os op til kaffe og kage i en lille hyggelig havn. Vi måtte ud af kajakkerne. Allan trak sin i en snor og Svend skubbede sin kajak som en barnevogn. Efter ca. 100 m over stok og sten kom vi til en lille dæmning. Derfra var der lige akkurat dybt nok til at vi kunne ro igen. Efter ca. 100 m kom en flot gammel stenbro, hvor vi lige kunne komme igennem uden at skulle ud.

Derefter roede vi i en lille å med hyggelige svenske huse tæt op ad åen. Efter 200 m kom vi ud i en lang sø og solen skinnede fra en næsten skyfri himmel.
Nu var vi inde i Maren. Vi ved ikke hvad det betyder. Kortet viser et skraveret område uden dybder og det hedder Maren. En kilometer senere passerer vi en hængebro til fodgængere. To wirer var trukket over og to brædder i bredden at gå på. Wire som gelænder. Den var interessant, så vi besluttede at se på den på tilbagevejen. Derefter er det ”phototime”. Allan tager en masse gode billeder oppe fra nogle klipper. Vi skal jo ha' bevis for, at himmelen er blå og at vi er trængt ind i et ukendt område, som de første mennesker…

12092014-072Af sted i kajakkerne igen og efter 10 minutters roning møder vi en søslange! Svend mener, at det er Sveriges svar på Loch Ness; Allan derimod mener det er en snog! Han bygger sin iagttagelse på, at den havde en gul plet bag på hovedet og var ca. ½ m lang. Uhyret, som det rettelig var, skulle jo i ”kassen”. Så Allan måtte i stilling og Svend hjælpe til. Så blev uhyret arrigt. Det ville ikke fotograferes og gik til angreb på Allans kajak. Den skulle lige til at sluge kajakken i én mundfuld, men Allan slap væk i tide. Så i hastigt tempo roede vi videre og passerede E22 under en stor bro. Efter 7 km snævrede søen sig ind til en lavvandet smal å. Vandet var brunligt og fyldt med masser af fisk. Svend sad fast men efter ihærdige forsøg kommer han igennem. Heldigvis, for nu var vi fremme ved Mørtfors. En hyggelig gammel by hvor der havde været vandmølle, kobberbrud, chokoladefabrik, sodavandsfabrik o.m.a. Nu var stedet fyldt af aktiviteter om sommeren. Restaurant, marked, vandreture med overnatning, anderæs, udflugtsbåde, leje af heste osv. Et rigtigt Pippi-land. Frokost på en af bænkene sammen med ænderne. En af de fastboerne kom hen og fortalte, at det havde meget tørt i sommer, så udflugtsbådene havde ikke kunne sejle, og vandfaldet ved møllen var skrumpet ind til ingenting. Vandstanden var 30 cm lavere end normalt.

Hjemturen føles altid meget hurtigere end udturen og snart var vi tilbage ved hængebroen. Besværlig landgang på store sten. Svend er ikke for klog, så kan klatrer på wire op på broen. Allan er meget klogere. Han holder fast om kameraet. Broens planker ser noget vejrbidte og grå ud, men der skal jo gode billeder i kassen, og det hedder sig jo ”At så længe det knager, holder det”. Så Svend kom laaaaangt ud på broen.
Videre til Solstudsstrømmen. Ud af kajakkerne. Nedstrøms med bådene. Meget lettere. Nu manglede vi blot sidste kaffepause på en ø hvor Allan havde set en masse lav. Nem landgang på fin sandstrand. Kaffe og chokoladekiks. Og indsamling af lav, mens Svend så på. Sidste rotur tilbage til hytten. Afslapning på bådebroen med besøg af hejre og havørn.

Fantastisk dag med solskin og spændende oplevelser.
Allan og Svend kom godt gennem Sverige og hjem til Hou lørdag aften.

Peter Sørensen, du gjorde det igen. Tak for en meget fin og veltilrettelagt tur til det svenske. Vi glæder os til at se, hvad næste år kan bringe.


Se flere af Allans gode billeder i galleriet her.

 

Log på rokort.dk

Næste i kalenderen

STOP OLIEN

Bliv havmiljøvogter og stop olien