Turberetning fra Kolding Fjord, søndag d. 19. maj 2019

Søndag morgen kl. 7.30 i tåget vejr, pakkede Allan, Kai, Finn, John, Helge, Peter, Ejvind og jeg trailer og to biler for at gense Kolding Fjord. Vejret måtte helt klart blive bedre.

Vel i Kolding, blev der læsset af og det helt store morgenbord blev disket op fra Peters køletaske. Lækkert brød og der var nok af det.

Kajakkerne blev pakket ved roklubbens fine klubhus og bådebro. Kl. lidt i 10 satte vi i og turen var begyndt.

kfjord helle_00001Kajakkerne klargøres

Ud af kanalen så vi det hyggelige men slidte lystbådemiljø, gamle lysthuse og små fiskefartøjer. Desværre var solen stadig ikke fremme, så det var gråt i gråt men humøret højt.

Ude i fjorden tog vi mod Rebæk og efter 5 km havde vi vores første kaffepause. Det var ikke længe da det var koldt at komme ud af kajakkerne. Kaffen var god og solen blev væk. Helge havde fået et spraydæk med som ikke kunne holde vandet ude, så han lærte på den hårde måde, hvilket dækken man IKKE skal vælge.

kfjord helle_00006Skøn natur ;-) Vi roede langs Agtrup Vig, som i solskin nok ville ha’ været meget smuk. Vi så mange svaner og lige pludselig kunne vi se Skærbækværket på den anden side. Ergo havde vi nu roet 10 og Allan ville have is fra ishuset ved Løveodde strand. Først dog madpakkerne og lidt drømmekage. Desværre var der konfirmationsfest i restauranten ved Løveodde, så Allan og andre måtte skuffet gå til kajakkerne uden is. Kai havde et ekstra spraydæk med så Helge herfra slap for våde bukser.

Fjorden blev krydset i samlet flok og vi så det store Skærbækværk tæt på.

Herfra kunne vi se Kidholmene, som er fuglereservater med bl.a. skarv og svaner. Ænder var der ikke mange af, det var der til gengæld af fede måger. Kai foreslog, at vi lavede en sløjfe øerne imellem, men det var så lavvandet at det ikke kunne lade sig gøre. Så det blev bare til en rundtur om øerne. Herfra over til Elvighøj omkring ”næsen” og mod Drejens. Her lå en efterskole som havde alle slags både, kajakker og board. Her var også et toilet og bord til eftermiddagskaffen og Ejvinds lækre banan-muffins. Et fedt sted hvis man kendte nogen som skulle på efterskole.

Herfra var det så bare lige ud mod kajakklubben, forbi den ene pragtvilla efter den anden. De bådebroer som for 9 år siden syntes faldefærdige, var i dag spritnye og alt så smukt og lækkert ud.

Inde i bunden af fjorden skulle vi forbi lystbådehavn Nord og molerne for havnen. Bølgerne var seje og det krævede lidt koncentration, at komme ind til kanalen igen. Dejligt at prøve det også. Så en kilometer med udfordring. Tilbage i kanalen blev vi skubbet godt. Vi så de gamle lystbåde her og sikke modsætning i f.t. lystbådene over på nordsiden ved de flotte store villaer.

Tilbage ved klubhuset fik vi skiftet tøj, nogen tog et bad i det fine klubhus og den allersidste kaffe drukket samtidig med den obligatoriske lakridspibe, som John havde med. Og nu tittede solen frem!

kfjord helle_00010Lakridspiberne nydes efter en dejlig tur

På traileren, i bilerne og mod Hou. Nogen, som ikke kørte, tog en lille morfar/mormor på bagsædet. Hjemme i Hou skinnede solen fra en skyfri himmel.

Tak for en rigtig dejlig dag i tåge og lunt majvejr.

-----

/Helle

Log på rokort.dk

Næste i kalenderen

Vis hele kalenderen

STOP OLIEN

Bliv havmiljøvogter og stop olien