Årets sidste tur:  Fra Tørring til Klostermølle

Søndag d. 7 november 2010.

 

- 2° C, kl. 7.20 på Hou havn. Solen stod op bag Hou Røn og vandet var spejl blankt. Denne dag ville blive ikke mindre end fantastisk. Morgen i Hou

 

Allan, Johan, Karin, Henry, Lars, Susanne, Asger, Benjamin, Sune, Steffen, Kai og Helle var alle mødt op for at få pakket trailer, biler og bare glæde os sammen til denne sidste fællestur. John ville møde os i Tørring.


Kl. 8.00 kørte af sted. Vejret var perfekt til denne tur. Efter en lille time var vi ved Tørring Camping plads. John stod og ventede på os og bød hjertelig velkommen. Vi fik båret kajakkerne ned til Gudenåen og lagt dem på ræd og række. Jeg kikkede på og passede på min hævede fod, men kunne da kræve penge ind for sejlads på åen og for brug af faciliteter på campingpladsen. Hvor de faciliteter var, talte vi meget om. Det var ret friskt at stå udenfor i iset græs og på havefliser og skifte tøj. Jeg havde lavet en aftale med campingfatter om at han skulle åbne for os kl. 9, men han kom ikke før kl. 9.30 og der var vi jo klar. Vi fik betalt og fik sejl- tilladelserne. Klistermærker med numre, som vi satte på alle kajakkerne. Da kl. var godt 10 kom Asger, Allan, Kai, Henry og John tilbage fra Klostermølle. De havde afleveret bilerne dér og taget en taxa tilbage. Det skulle vise sig at være en rigtig rigtig god ide.


toerring-1

Kl. 10.15 startede turen mod Uldum kær. 12 gode sving ventede forude på de første ca. 3 km. Her var meget fint og stille. Kun kirkeklokkerne ringede til søndagsgudstjenesten. Frosten sad i mark og enge og vandet var klart og der var rigtig meget af det. Nogle steder var det ikke til at se om det var åen, en sø eller bare oversvømmede marker. Efter kort tid så Henry en odder. Der var fint med strøm og vi kom godt rundt i alle svingene. Allan ventede på os ved bredden og en familie med 2 hunde gik tur i Uldum kær. Én af hundene syntes åbenbart, at den ville med Allan, så den hoppede op på Allans skørt og kamuflerede hans ansigt med ”mosebund” – pæn ansigtsmaske.

 

På et tidspunkt var Benjamin væk. Jeg tog tilbage for at se om han sad fast i et træ, men nej, han ventede på sin mor.  Benjamins mor og far var dog langt fremme, og så gav det jo mening at der ikke kom flere roere forbi. Gennem Uldum kær så vi masser af svaner, gæs, blishøns og ænder. Her var bare så flot og der var ikke meget plads under broerne. Lidt Limbo var der vel i os alle! Vi kom forbi Åle teltplads og sulten var ved at nærme sig. Vi ville dog lidt videre op inden madpakkerne. Så ved Åstedbro gik vi i land og spiste velfortjente madpakker. Et lille stykke lagkage kom også frem.” Kaffe, kage og kajak klub”, kalder Lars os nu. Godt navn! I kajakkerne igen og videre mod Gudenå camping. Her var endnu en bro vi skulle under. John var bare ikke så vild med det, så han tog over den. Godt hjulpet af Lars, Allan og Kai. Det var nu eftermiddag og vejret var stadigvæk smukt. Og så så Henry endnu et lille dyr. Naturopdageren så en isfugl. Smuk lille isblå fugl. Vi andre så musvåger som blev drillet af krager. Herligt. Johan, Sune og Benjamin var nu ved at være lidt trætte, men hængte flot ved. Benjamin fik lidt coaching af de garvede mænd.


Ved Vestbirk camping sejlede vi igennem et rør. Da vi kom til  Vestbirk kraftstation skulle vi bære over. Op ad en sliske og ned på den anden side. Her fik vi en kop varm kaffe og Karins lækre krydderikage med creme. Herligt med kage igen. Vi behøvede det ikke, MEN TRÆNGTE. Vi havde nu sejlet små 28 km og eftermiddagssolen var lav. Ned ad slisken igen, spændende og mere strøm på Gudenå. Her så Susanne og Henry atter en isfugl. Fingrene var nu ved at blive kolde og vi glædede os nu til de sidste km. Det var rigtig flot med ”åkonerne” som bryggede. Dis og lyserødt skær. Ved Voervadsbro skulle vi under endnu en bro og så var der strøm, men det var jo herligt her til sidst. De sidste 6 km skulle gå lidt stærkt, da solen nu var gået ned. Denne sidste del af turen var ellers også ret flot. Ligesom en katedral at ro igennem. Meget høje skrænter og træer højt, højt oppe. Efter et skarpt sving gik det faktisk nedad Gudenåen. Susanne, de to drenge og jeg var de sidste i flokken. Her var fart på vandet. Benjamin og Johan var lidt uopmærksomme et ganske kort øjeblik og blev fanget af en stor gren som lå hen over åen.  Susanne var kommet godt forbi, men strømmen havde fanget drengene og de var nu kilet fast. Jeg troede at jeg kunne gøre et eller andet, men strømmen var så stærk at jeg blev kilet fast til dem og….. væltede. Lidt længere nede af åen kom jeg ud af kajakken og op. Kunne heldigvis bunde og fik bakset mig ind til brinken. Fik råbt noget til drengene og Susanne kom baksende modstrøms op for at hjælpe til. Så kom Johan fri og så Benjamin. Min kajak blev tømt og op i den igen. Kors hvor var det koldt om fingrene nu. Tak Asger for dine vanter.

 

Nu var det tusmørke og svært at se de grene som var over åen. Efter 3 km kom Steffen til syne ved ”et lille vandfald”. Godt at han advarede os, for nu kunne vi faktisk ikke se mere. Efter den sidste km så vi lygterne fra bilerne og alle vores venner. De var ved at pakke trailer og bilerne var ved at blive varmet op. Jeg kom op og fik tørt tøj på og undskylder hermed at jeg ikke hjalp til med at pakke ned! Det er så lige her, at jeg synes at det var kanon at alle bilerne var her og at vi ikke skulle til at hente dem nu i Tørring. En god idé, Kai. Kl.17.30, i aftenens mulm og mørke kørte 4 biler med trailer tilbage til Hou efter en helt fantastik sjov, hyggelig og smuk kaffekagekajaktur.


Vel hjemme i Hou ved 18.30 tiden, fik vi vasket kajakker, i det omfang det tynde lag is tillod, og skrevet kort. 42 km som alle 13 gennemførte. Flot.

Skrevet af Helle Randrup.

Se Lars Grønlunds billeder her .

Se Helle Randrups billeder her .

Log på rokort.dk

Næste i kalenderen

Vis hele kalenderen

STOP OLIEN

Bliv havmiljøvogter og stop olien