Turberetninger

Turberetning fra Kolding Fjord, søndag d. 19. maj 2019

Søndag morgen kl. 7.30 i tåget vejr, pakkede Allan, Kai, Finn, John, Helge, Peter, Ejvind og jeg trailer og to biler for at gense Kolding Fjord. Vejret måtte helt klart blive bedre.

Vel i Kolding, blev der læsset af og det helt store morgenbord blev disket op fra Peters køletaske. Lækkert brød og der var nok af det.

Kajakkerne blev pakket ved roklubbens fine klubhus og bådebro. Kl. lidt i 10 satte vi i og turen var begyndt.

kfjord helle_00001Kajakkerne klargøres

Ud af kanalen så vi det hyggelige men slidte lystbådemiljø, gamle lysthuse og små fiskefartøjer. Desværre var solen stadig ikke fremme, så det var gråt i gråt men humøret højt.

Ude i fjorden tog vi mod Rebæk og efter 5 km havde vi vores første kaffepause. Det var ikke længe da det var koldt at komme ud af kajakkerne. Kaffen var god og solen blev væk. Helge havde fået et spraydæk med som ikke kunne holde vandet ude, så han lærte på den hårde måde, hvilket dækken man IKKE skal vælge.

Læs mere: Turberetning, Kolding Fjord 2019

Lillebælt Rundt
Søndag d. 7. oktober 2018

Smuk, smuk søndag morgen mellem kl. 8.00 og 8.14, mødtes John, Finn, Finn 2, Peter, Allan, Kai, Margot, Kiwin, Claus og Helle (som skriver) ved Fredericia kajakklub som ligger på Øster Voldgade 27. En helt igennem fantastisk morgen, bag skanserne, vindstille og fuld sol.
Kai havde medbragt morgenbrød, kaffe og lækre hjemmelavede marmelader. En god start, særligt for Kiwin som proklamerede, at han var taget af sted uden madpakke…. De rundstykker skulle holde længe ?

IMG 1192Der gøres klar til at indtage Lillebælt

Læs mere: Turberetning, Lillebælt Rundt - 7. oktober 2018

Helnæs rundt, 25.-26. august 2018

Lørdag meget tidlig morgen, drønede vi med 3 biler fyldt med 9 søvndrukne, men dog forventningsfulde kajakentusiaster og med store madpakker og duftende morgenbrød, til Bøjden.

Bøjden ligger i den sydlige del af Helnæs bugten (Sydfyn), der hvor færgen tøffer til Als.

40359273 462305784289868_5602100597802139648_nVi fik et solidt morgenmåltid og stak en fugtig pegefinger i vejret for at måle vindhastigheden. Vi havde alle sammen stirret os blinde på alt, hvad der existerer af vejrmeldinger. Måske vi valgte den rigtige…

På hele turen har vi nok haft alt slags vejr, på nær sne. Smult vand og store bølger. Regn og rusk og sol og vindstille.

Ruten blev lagt øst om Helnæs i medvind. Så ind i hver en bugt op mod Faldsled. Kiwin havde ved isætningsstedet smigret sig ind ved en lokal, som gav ham en pamflet om områdets historie… Ja, det var ikke meget der stod på denne seddel, og Kiwin værgede sig ved at fortælle røverhistorier. Men vi fik undersøgt en hovedsten og hørt om en rundkirke (vi ikke kunne se).

Læs mere: Turberetning, Helnæs rundt 2018

Beretning om Fur tur 2018

Forventningerne var som sædvanlig store igen i år. Spændingen var ulidelig. Ville vi klare det? Ville alle 8 tilmeldte (Allan, Helle, Margot, Tove O., Finn, Peter, John, Claus) komme rundt om både Livø og Fur i ét hug. Lad det være sagt med det samme: selvfølgelig gjorde vi det! Og endda i fin form og nogle med overskud til en supplerende tur om søndagen inden hjemrejsen.

Vores turleder Allan er åbenlyst bedre organiseret og kvalificeret end hans arbejdsgiver (SKAT), så veldefinerede arbejdsopgaver var meldt ud på sædvanlig venlig vis og blev effektueret praktisk og indsigtsfuldt af de yderst kompetente deltagere. Der var vist ingen mangel på noget som helst.

Læs mere: Turberetning, Fur 2018

Mariendal strand til Marselisborg havn

Søndag d. 10. juni 2018

Kl. 9 mødte Allan, Kai, Henrik, Claus og jeg op på havnen. Og vupti kom Lone ind fra sidelinjen. Herligt at Lone havde tid fra sine politiske opgaver til en ro tur sammen med os. Vi fik pakket og kørte til Mariendal. Ved Ajstrup kom endnu et positivt input, her hold Tove og ventede på at følge trop.

Kl. 10 satte vi i, i noget tungt, varmt, stille og let overskyet vejr. Skoven var så flot og der var folk og badende gæster på stranden. Snakken gik og pludselig stoppede vi; vi så marsvin med kalv på fisketogt. Det er altid dejligt, at få den oplevelse med.

10062018-004Triatleter i gang

Videre op, og ved Moesgaard strand var der fest og farver. En mini-triatlon var lige ved at skulle starte og da der blev talt ned fra 10 til 1 lå vi lige i første række og så og hørte bruset fra de mange, mange folk med rød badehætte som væltede ud og skulle svømme 750 m. Efter to svømme-omgange løb de op og skulle have fat i deres mountainbikes og cykle 30 km i terræn. Herefter skulle de slutte af med at løbe 10 km i skov og på strand. Som Lone sagde, godt vi har valgt en anden motionsform! :-)

Læs mere: Turberetning, Mariendal strand - Marselisborg havn

Næste i kalenderen

Vis hele kalenderen

STOP OLIEN

Bliv havmiljøvogter og stop olien

RSS Feeds