Fur turen 24.-26. juni 2011:
Fredag:
Alle 8 (Bjørn, Asger, Susanne, Helle, Claus, John, Kai og Allan) mødte op til tiden, så vi var klar til afgang lidt før den aftalte tid.
Herefter havde vi faktisk en plan om, at holde nogenlunde sammen under turen derop. Men den plan holdt kun til rundkørselen i Gjesing. Årsag: Allan kom i tanke om, at den sovepose, han havde tænkt på hele dagen, ja, den lå tilbage i Hou. Heldigvis havde John en, så ruten for denne bil blev lagt ind over Tranbjerg, så vi kunne få posen og lidt ekstra proviant (drikkeligt) med.
Trods det at alle 3 biler var kørt afsted på forskellige tidspunkter og ad forskellige ruter, så var det alligevel muligt for Allan (The Tourguide) at stige ud af bilen på færgen til Fur og betale for alle 3 biler på en gang.
En lille hurtig sejltur, op til højre i byen og ned til den lille hyggelige hytte, hvor alle var klar til en lille forfriskning.
Så skulle teltene slås op, og her blev Allan udsat for regulær mobning. Tænk sig. Her havde han ofret 149,95 kr. på et lille skrigegrønt og gult telt, og så var der kun hån til overs for det. Det skal dog siges, at der ikke var meget plads i det, at det havde lidt besvær med at holde sig oprejst og at det formentlig ikke ville kunne holde bare een dråbe vand ude. Ja, rent faktisk vil der kun blive sovet en nat i det telt af Allan. Det vil blive foræret væk som legetøjstelt og et nyt lyseblåt telt er allerede anskaffet. Mob ham, hvis I tør.
Også Claus blev mobbet. Det skyldtes, at han troede at han havde fået et amfibietelt med. I hvert fald lå det pludselig i vandet, og den eneste, der ville have våde tæer for at hente det, var Helle.
Der var bestilt bord på Fur Campingplads, så da alle var klar, stuvede vi os sammen i 2 biler og drog af sted. I den ene havde de hørt efter, hvad de lokale sagde om turen derop. De andre kørte efter GPS`en. 1 - 0 til de lokale.
Alle spiste stjerneskud undtagen Kai, han fik en bøf, der var sej.
Nej, spøg til side. På campingpladsen serverede de nogle megastore stjerneskud. Ikke underligt, at de var opført under hovedretten. Til maden valgte alle at smage på den lokale Furbryg. Mums.
Helle havde indvilliget i at køre tilbage i Johns bil. Det fortrød de vist begge. John, fordi Helle vist ikke havde helt styr på koblingen. Den lugtede en anelse brændt. Og Helle, fordi det selvfølgelig gav anledning til lidt godmodigt drilleri.
På tilbageturen valgte begge biler at se stort på skiltningen og kørte forkert. 2 - 0 til de lokale.
Efter lidt yderligere hygge, gik alle i seng efter at have aftalt, at det var tidligt nok at komme op kl. 7.
Lørdag:
Klokken lidt i 7 begyndte de første at røre på sig. De kunne se på et tørt men blæsende vejr. Et hurtigt kig på DMI overbeviste om, at der var god tid til at spise morgenmad, idet vinden først ville lægge sig omkring kl. 12.00. Så der blev spist igennem. Der var ingen, der skulle bukke under p.g.a. mangel på føde.
Stille og roligt blev der alligevel gjort klar. Lige inden afgang fik vi besøg af en af de hårde lokale kajakroere, som kom med gode råd om turen og sørgede for, at vi fik taget et gruppebillede. Så kunne vi se, hvem der ikke kom med tilbage.
Han har igennem mange år haft rekorden for hurtigste tur rundt om øen. Hvis du møder ham, kan du selv spørge, hvor hurtigt det kan gøres.
Men af sted med flokken ud mod Færker Odde med hjælp fra vinden og stort set ingen bølger. Ved Engelst Odde begyndte tingene dog at se lidt anderledes ud. Det krævede lidt energi at ro på tværs over til Færker Odde, så for en god ordens skyld tog vi en lille kaffepause. Ingen kaffe uden kage. Således også her. De smagte rigtig godt.
Pausen blev brugt til at gå en tur over på den anden side af Færker Odde og kigge på bølgerne. Og de var der.
En uskyldig fisker blev berørt af vores mistro. Men det er selvfølgelig ikke klogt noget sted i verden, at lade sine værdier ligge næsten frit fremme, mens man selv er ude at tjekke vejr og vind.
Der blev holdt rådslagning. Vi var kommet lidt for tidligt til Færker Odde, så det ville være forkert at påstå, at vinden havde lagt sig vildt meget.
Men vi blev enige om, at vi har tilpas meget erfaring til at kunne håndtere de bølger, som vi har kigget på. Så lidt før middag roede vi op til spidsen af Færker Odde og rundt..............
...........Det var et spændende øjeblik for mange. Og bølgerne var store - faktisk de største, som vi mødte på hele turen - men det viste sig hurtigt at alle mand kunne håndtere bølgerne, som så også var stort set lige på.
Og så gik det ellers ned langs kysten med 3 - 4 kilometer i timen. Det var ikke muligt i så stor en gruppe at holde et højere tempo, når vi også ville holde os nogenlunde tæt på hinanden. Hvilke også var nødvendigt, idet det var svært at høre hinanden i vinden.
Ca. 2/5 nede af kysten råbte Helle at hun var sulten. Straks vendtes næsen ind mod de smukke skrænter, og med lidt fælles hjælp i brændingen kom alle tørre ind til kysten. Her blev der anrettet det helt store frokostbord med de bedste varer fra Fru Møllers Mølleri bl.a..
Det må have duftet helt fantastisk, for pludselig havde vi besøg at 3 krik- (undskyld grav-)andeællinger, og de var bestemt ikke sky. De kom helt op og hoppede rundt på os og i Helles kasket. De ville slet ikke høre efter deres mor, som ellers drønede rundt og kaldte ovenover. Det kunne selvfølgelig også skyldes en fugl med meget store vinger, som lå højt oppe i luften og kiggede ned på retterne. Til sidst fik vi dog gelejdet ællingerne op af kysten i retning af deres mor. Vi håber alle, at de fandt sammen igen.
Igen ved fælles hjælp fik vi alle mand væk fra kysten, men vi var kun kommet et par hundrede meter ned af kysten, før det gik op for Allan, at mens han hjalp nogle af de andre ud af brændingen, så havde han ladet sit kamera ligge på kajakken. Og det var såmænd ikke noget dyrt kamera, men billederne på det var vigtige, så med lidt godt følgeskab, blev der vendt rundt og roet tilbage.
Heldigvis kunne stedet, hvor vi havde spist, genkendes forholdsvis let, og der lå så kameraet med sin fine blå farve og ventede. Hurtigt ind og hurtigt tilbage, så vi kunne fortsætte turen op igennem bølgerne, som på dette tidspunkt var blevet en anelse mindre.
Så kom vi rundt om knuden på den vestlige side af øen, og til en helt anden slags bølger. Skråt ind bagfra. Det gav lidt spændende situationer med kajakker, der blev kastet lidt for tæt på hinanden, men efterhånden begyndte gruppen at mestre denne type bølger også, så herfra gik det forholdsvis hurtigt ned forbi Gammel Havn mod Harvarp Odde. Tilsidst et lille stræk tilbage til Stenøre. De fleste af os med lidt længere arme end om morgenen. Men også med en masse fantastiske synsindtryk og en selvtillid, der er blevet større. Det var en fantastisk tur.
Lørdag aften foregik på terrassen, med lækker mad, og 40 feststemte sejlere, som da vi havde fået luset ud i de værste misforståelser omkring rådighedsret over stole, borde og grills med mere, viste sig at være ganske fornøjelige folk.
Skulle en af dem have fået en kasket for meget med hjem, kan den altid sendes til Hou Kajak Klub. Vi skal nok finde den rette ejermand.
Og for en god ordens skyld. Kajakfolk forstår også at fejre en tur rundt om Fur.
Søndag:
Søndag var der 4, Bjørn, Asger, Susanne og Helle, der var trætte, og som tog hjem efter morgenmad og oprydning.
2, John og Claus var kun lidt trætte og besluttede at køre om til Fur Camping på den anden side og ro ned til Knuden, som er et usædvanligt flot sted.
2, Kai og Allan, besluttede sig for at de ikke har fået nok og vælger at ro den modsatte vej rundt om Fur.
Det blev den første af altings fest:
Første gang, at nogen kommer 2 gange rundt på een tur.
Første gang, at det sker i godt vejr.
Første gang det sker den vej rundt.
Første gang.....ja, Kai og Allan kunne en hel masse af den slags, mens de roede den anden vej rundt og bare nød det. For som nævnt var vejret fortrinligt og knude, skrænter, og anden natur på Fur gør sig nu engang bedst i solskin.
Ved Knuden mødtes alle 4 i land og ledte lidt efter fossiler. Herefter blev det aftalt, at de skulle mødes senere ved hytten. John og Claus kan evt. supplere med deres oplevelser ved lejlighed.
Ud over at blive de første til alt det ovenstående var der eet mål mere, der skulle nås. At komme rundt via den korteste rute. Og det lykkedes. 3 kilometer blev skåret af lørdagens rute ved at krydse over de steder, det var muligt.
Da Færker Odde blev rundet var det dog ved at gå galt for Kai. Det var blevet aftalt at få i land og få en lille kage (der var den igen), og her trådte Kai lige ud i noget meget lumsk kviksand. Han fik dog heldigvis reddet sig selv.
Det var også ved Færker Odde, der blev spekuleret i en alternativ rute til næste års tur. Nemlig ud forbi Færker Odde til Livø. Den lille "klat" i havet. Man kan altid bære kajakkerne over halen.
De sidste 2,5 kilometer skete i lige linje. Det var på denne linje at Claus på meget lang afstand fik øje på Kai og Allan.
Vel i land bliver det sidste pakket sammen og turen går mod Hou.
Kort inden ankomst blev Bjørn, Asger, Susanne og Helle givet besked om at Claus, John, Kai og Allan snart ville være fremme med kajakkerne, så de førstnævnte stod klar i havnen, da de sidste kom frem og ved fælles hjælp blev alt skyllet efter og sat på plads.
Endnu en gang tak for en helt fantastisk tur, og til dig fra klubben, der læser dette. Tag med næste gang. Dog kun hvis du har det nødvendige antal kilometer i armene.
Comentários