Skrevet af Søren Knudsen
Så kom turen til Tjele Langsø, der er en af Danmarks længste søer, kun overgået af Mossø. Øen er ejet af Tjele Gods. Den modtager hovedsageligt vand fra to tilløb, Tjele Å og Engdal Bæk, og løber videre i Vorning Å. Det lykkedes ikke rigtig at finde nogle af løbene, måske fordi det meste af søen er omgivet af Ellekrat og siv.
Efter små 2 timers kørsel fra Hou Kajakklub, ankom vi til Strandingen lidt over kl 9. Nu den sædvanlige myldren med kajakker, skiftetøj og pagajer, indtil vi alle blev standeret omkring en morgenbuffet på hvidternet dug. Hjemmebag og syltetøj, frisk frugt og røget mørbrad. Sågar morgenkager. Jo der manglede bestemt ikke noget, og mange tak for indsatsen. En dejlig pause, som sagtens kunne have berettiget en lille morgenlur efterfølgende.
Men den ubarmhjertige turleder drev os i kajakkerne, og omkring kl 10 var alle vandbårne. Vejret lagde op til en vældig vind fra sydvest, og optræk til regn, men begge dele blev til svag vind og høj sol op ad dagen.
Standen indbød ikke til gæster, så vi blev i bådene indtil frokost. Det gjorde nu ikke så meget, for selskabet var godt, og man kunne betragte en overdådighed af blå vandnymfer, der ikke havde hørt om hvor krænkende deres parringsleg kunne ases for at være. Flokke af Ryler peb omkring, og der blev observeret op til 8 hejrer- altså i luften. Andre mente det blot var den samme der bare fulgte med os.
Med et blev der råbt Havørn. Men den var langt væk, og nogle antydede det kunne være hvad som helst, meen de skulle få deres sag for senere på dagen, de ikke troende.
Så vi måtte gribe til anden underholdning, som smådrillerier og blomster fotografering. Eller gennemsejling af sivkrat, med håb om at komme ud på den anden side. Jo, der er nok at tage sig til, når bare man vil.
På området var en stakkels mor med sine 2 drenge. De var i selvisolation, og skulle fordrive tiden med bål og udendørshygge. De bad om hjælp til søsætning af robåd, og da der blev kaldt på stærke mænd, stod vi alle klar.
Båden kom i vandet, og turlederen sprang i vandet for at give dem en god start. Det på trods af, at vi have observeret igler i søen.
De skabte stor rædsel disse igler, og man kunne let forestille sig, at blive endog meget blodfattig, efter et møde med dem. I virkeligheden er rigtige lægeigler, altså dem man brugt til åreladning engang, meget sjældne i Danmark. Det er overvejende sandsynligt, at de igler vi så var hesteigler, der ikke i stand til at bide hul i menneskehud. Men det er egentligt lige meget, for vi er jo ikke sikre, og derfor er det bedst at tro det værste, for historiens skyld.
Efter frokost og endnu et indhug i morgenkagerne, gik vi retur. Vinden havde lagt sig, solen bagte, og let påklædning var rigeligt. Det skal ikke opfattes negativt, men den største forskel på nu og før var, at søen er dybere her, end på den.
Men så kom den. Havørnen. Et par småfugle ville godt have den til at forsvinde, men den kom alligevel hen over os i store cirkler, så vi kunne få nogle gode billeder af fuglen. Mætte af havørne oplevelser, gik turen nu tværs over søen til Bigum Søbad. Endnu et lille fint sted med læhus, toilet, badebro og bruser. En kajak havde lagt sig lige under bruseren, og det krævede stor viljestyrke, ikke at ”komme til’” at åbne for vandet.
Der var tilnærmelsesvis dækket op til sønderjysk kaffebord, med hele 3 kage mestre. Mange tak for det herlige bagværk, der for nogle skulle medføre ”ingen aftensmad”, ihvertfald lige der i situationen, måske ændrede det sig hen over eftermiddagen.
Dejlig mæt af kager tog vi på den sidste strækning mod bilerne. Alle sikkert i land, genopstod myldret af skiftetøj, kajakker på tværs og nedpakning. Retur til klubben hvor de fleste ankom sidst på eftermiddagen. Udpakning og rengøring, turen hjem, en dejlig dag i kajakkens tegn.
Comments